Udnyt hjernens psykologi og fortæl om jeres bæredygtige tiltag med konstruktiv journalistik og storytelling. Få fem tip til at komme i gang.
Forestil dig en verden, hvor alle til enhver tid ville vælge det mest miljørigtige og ansvarlige produkt, når de handlede ind. Hvor virksomheder hele tiden konkurrerede om at være først med endnu smartere løsninger. Hvor vi gennem vores forbrug (og ikke-forbrug) skabte forandringer, så alle i hele verden kunne leve et rigt og sundt liv og give vores efterkommere mulighed for det samme….
Vi lader billedet stå et øjeblik.
Grøn omstilling i virksomheder og bæredygtige tiltag er bare nemmere at gennemføre, hvis der er udsigt til at tjene penge på det. Hvis kunderne klapper i hænderne og køber ind. Hvis de dygtigste medarbejdere har lyst til at arbejde der.
Så hvordan får vi dem til det?
Fortæl om det! – Ja, det er indlysende.
Men det er ikke helt lige meget, hvordan.
Fem barrierer for klimahandling
Se på hjernens psykologiske mekanismer. Hjernen styrer vores handlinger - for 90 pct. vedkommende af vaner, intuition og følelser, og kun 10 pct. af fakta. Den vil gerne have håndgribelige og praktiske løsninger frem for skræmmebilleder om klimaforandringer og biodiversitetskrise.
Løsninger giver håb og mulighed for at handle! Og den følelse kan hjernen meget bedre lide end frygt, skyld og apati.
Hjernen har simpelthen en barriere, som lukker af for profetier om dommedag. Det er ikke så fedt at være der. Den bladrer hurtigt videre til et nyt emne.
Den norske klimapsykolog og forfatter Per Espen Stoknes taler om i alt fem psykologiske forsvarsmekanismer – ’The five D’s. Den ene er ’Doom’ – altså dommedag. De fire andre er:
Distance – de der klimaproblemer – de er langt væk fra vores verden og langt ude i fremtiden. Det vedrører ikke os.
Dissonans – ændre vaner? Uh nej, så vil vi hellere opfinde logiske forklaringer på, at vores handlinger ikke stemmer overens med det, vi godt ved, vi burde gøre.
Denial (fornægtelse) - Vi betvivler fakta, selvom vi er både intelligente og kender alle argumenter.
iDentitet – Vores identitet og grundlæggende værdier er vigtigere for vores adfærd, end viden. Værdier slår facts ihjel!
Så hvordan trænger vi igennem med vores bæredygtige budskaber over for kunder og medarbejdere? Det kan vi som nævnt gøre ved at fortælle om løsninger.
Per Espen Stoknes beskriver fem S’er som modsvar til D’erne: Social, simple, supportive, signal and story. Og her egner konstruktiv journalistik eller storytelling sig rigtig godt.
Den ærlige, konstruktive storytelling
Den konstruktive journalistisk giver læseren (kunden) en mulighed for at deltage i løsningen og bringe sig selv i spil. Storytelling kan bringe os et sted hen, hvor vi har lyst til at være. Skabe et positivt fremtidsscenarie.
Ved at kombinere de to ting, kan vi finde veje udenom hjernens forsvarsmekanismer.
Forudsætningen er selvfølgelig, at virksomhedens grønne tiltag RENT FAKTISK ER EN LØSNING. Noget der batter, så kunden ved at købe virksomhedens produkter støtter den globale grønne omstilling. Bruger vi metoden til at sælge varm luft, så kommer den til at ramme virksomheden som en boomerang.
Fem tip til konstruktiv storytelling
Her er fem tip til, hvordan I kan bruge konstruktiv storytelling i praksis:
#1. Fortæl direkte ind i kundens verden
Sæt jer ind i kundens hverdag og fortæl, hvordan I kan hjælpe med de nære ting, og hvad kunden kan opnå ved at handle med jer. Ex: I har udviklet et produkt, der bruger mindre energi, end konkurrenternes – fortæl hvordan det påvirker kundes CO2 aftryk og image. Sammenlign med det, kunden ellers bruger energi på. Der er mennesker bag med familie og følelser – hvordan påvirker det dem? Gå evt. skridtet videre og beskriv kundens kundes fordele. Når I rekrutterer medarbejdere, skal I på samme måde sætte jer i medarbejderens sted.
#2. Beskriv løsningen – den positive forandring
Fortæl, hvordan vores fælles verden vil se ud, når jeres bæredygtige tiltag bliver realiseret. Det er i orden at fortælle om drømmescenariet – den fremtid, vi alle ønsker, og som I sammen med kunden og medarbejderne kan opnå. Drop dommedagsscenariet.
#3. Gør det let at vælge den bedste løsning
Det skal være let for kunden og helst ikke dyrere at vælge den rigtige løsning – som selvfølgelig vil være at handle hos jer. Det skal være let at ændre adfærd. Fortæl, hvor enkelt det vil være at bruge den nye teknologi eller løsning, I har opfundet. For medarbejderne skal det være let og meningsfyldt at ændre f.eks. måden at producere på, og indkøberne skal måske lære at se på andre parametre end pris.
#4. Marker delmål og klap hinanden på skulderen
Det er i orden at fortælle om sine mål – men husk også at markere, når I har nået dem. Nåede I dem senere end planlagt – så vær ærlig om det. Gør årsrapporten grøn og find historierne i det grønne regnskab. Det er med til at motivere medarbejdere og kunder, som kan blive jeres bedste ambassadører. Stolthed sælger!
#5. Fortæl, hvad andre gør
Hjernen tror, at det mange andre gør nok er det rigtige – det giver os en følelse af fællesskab. Man kalder det social norm, og sociale normer rykker sig ofte hurtigt. Tænk bare på vores rygevaner de sidste 15 år. I dag vil ingen med respekt for sig selv foreslå at tænde en smøg ved spisebordet. Så hvis I kan fortælle, at hver anden husstand har planer om at købe jeres produkt – f.eks. solceller, så får nye kunder lyst til at gøre det samme. Har I en kendt og respekteret kunde, vil en kundecase virke meget overbevisende. Vi vil gerne ligne dem, der har succes. I kan også udnytte folks ’fear of missing out’. Frygten for ikke at nå at være med, før de andre.
Bliv klogere på hjernens barrierer mod klimahandling
Ved at kommunikere med hjernen i stedet for mod den, så kan vi opnå, at folk rent faktisk gennem deres forbrug og deres valg er med til at skabe forandring. Fordi vi føler, at vi dermed kan deltage i løsningen. Det giver os håb – og det er et rart sted for hjernen at være.
Vil du vide mere om klimapsykologi, så brug 15 minutter på at se og høre Per Espen Stoknes’ TED talk fra 2015 om emnet her (https://www.ted.com/talks/per_espen_stoknes_how_to_transform_apocalypse_fatigue_into_action_on_global_warming?language=en)
Eller læs hans bog: “What We Think About When We Try Not To Think About Global Warming: Toward a New Psychology of Climate Action”.
コメント