250 medarbejdere i Boligselskabet Sjælland leverer 22 konkrete forslag til grøn omstilling efter en proces, som blev igangsat af Bæredygtighedskonsulenterne. Flere af forslagene har et stort økonomisk potentiale.
”Det er medarbejderne, der ved, hvor gulvbrædderne knirker. Hvis noget skal forandres og forankres, så skal det starte ude fra hele organisationen. Det har vi fået sat i gang. Vi har fået projekter ind fra medarbejderne med store potentialer og vækket opmærksomhed fra organisationsbestyrelserne.”
Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt er chef for Bæredygtig Omstilling i Boligselskabet Sjælland. Han fortæller om den proces, selskabets 250 medarbejdere har været igennem i 2023, og som fortsat er i gang.
Kulturforandringen er løbet i gang
Boligselskabet har allerede arbejdet med at reducere energiforbrug, forbedre indeklimaet og rapportere samfundsansvar i årevis. Det var derfor naturligt at se på, hvordan også medarbejderne kunne få indflydelse på vejen mod en grøn omstilling.
Målet med processen er derfor en kulturforandring, hvor de ansatte i den daglige drift får tid og plads til at give deres bud på meningsfulde løsninger, der bidrager til for eksempel bedre miljø, mindre klimabelastning, mere biodiversitet eller mindre ressourceforbrug.
Det går allerede den rigtige vej.
”Vi har opbygget et kollektivt momentum for alle, om de arbejder i driften eller sidder på direktionsgangen. Men det er ikke en kulmination. Det er en begyndelse,” understreger Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.
Motivationen sikres med bæredygtighedskonsulenternes input
Processen blev sat i gang af Bæredygtighedskonsulenterne Anne Møller Lagerberg, Vibeke Tuxen og Bo Christian Lagerberg i samarbejde med boligselskabet. Forløbet i 2023 var delt i tre milepæle:
Fem workshops fordelt på medarbejdergrupper og fagligheder. Her gennemgik de tre bæredygtighedskonsulenter begreber og eksempler. De hjalp også medarbejderne i gang med at udvikle idéer inden for deres arbejdsområde.
I løbet af 3-4 måneder skulle grupperne undersøge idéernes potentiale, afprøve dem og præsentere resultaterne i en video på 2 minutter. Undervejs kunne holdkaptajnen få fortrolig sparring med bæredygtighedskonsulenterne. Det kom der 22 videoer ud af.
Ved en finale i november blev videoerne præsenteret og bedømt af et eksternt dommerpanel i rigtig X-faktor stil. Her deltog samtlige medarbejdere og repræsentanter fra bestyrelser fra boligselskabets afdelinger. Organisatorisk er disse boligselskabets beslutningstagere.
Efter de fem workshops lå en lang sommerferie, hvor det kunne have været let at miste engagement og fokus.
”Men det lykkedes heldigvis alligevel,” siger Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt, der var glad for, at de eksterne konsulenter kickstartede processen.
"En ekstern aktør er neutral, og det virker anderledes på medarbejderne."
”Jeg kunne formentlig godt selv have kørt et tilsvarende forløb, men en ekstern aktør er neutral, og det virker anderledes på medarbejderne,” siger Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.
Vigtigt frirum til at eksperimentere og være kreative
Ledelsens vigtigste opgave var at skabe et frirum for medarbejderne til at eksperimentere og være kreative. Resultatet var mere ambitiøst end det, som boligselskabets ledelse selv ville have sat i gang.
”Vi har faktisk fået strategi og implementering i en og samme proces. Og medarbejdernes videopitch fungerede meget bedre, end jeg turde håbe på. De var både sjove og seriøse og gav noget, vi kan skalere,” siger han.
Byggeleder i Boligselskabet Sjælland, John Junker Jepsen, var en af de medarbejdere, der greb udfordringen med begejstring.
"Vi går jo alle sammen med vores små bæredygtighedskonsulenter i maven og tænker over, hvad vi kan gøre i hverdagen."
”Jeg synes, det er ualmindeligt ansvarsbevidst af ledelsen at inddrage alle medarbejdere og sige, vi skal bruge tid på det her. Det er faktisk vores pligt at være sammen om det. Det har været megasjovt. Vi går jo alle sammen med vores små bæredygtighedskonsulenter i maven og tænker over, hvad vi kan gøre i hverdagen. Det var tidskrævende at lave video, men hvis man engagerer sig, så bliver man draget af det,” fortæller han.
Videoerne imponerede ikke bare interne beslutningstagere og ledere, men også de eksterne dommere. En af dem var Kim Jacobsen, der driver rådgivningsfirmaet K-Jacobsen.
”Jeg kan næsten ikke få armene ned. Bæredygtighed er ikke kun et issue for ledelsen, men for os alle sammen, og det havde bestyrelsen virkelig forstået. Man kunne tydeligt mærke medarbejdernes engagement og stolthed over at arbejde et sted, hvor de kunne få lov at være med til det her. Jeg tror, at de alle fremover vil tænke over, hvad de kan gøre, når de sætter et initiativ i gang. Det vil smitte af på leverandører og beboere. Det er mange bække små,” siger han.
En dyr proces, der kan betale sig på sigt
Det har ikke været billigt at afsætte tid og penge til så stort et projekt. Det indrømmer Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.
”Der er ingen tvivl om, at det er dyrt at frikøbe medarbejdere og hyre eksterne ind, men det havde været endnu dyrere at lade være. Når jeg ser på de initiativer, som er kommet frem, så kan de på den lange bane generere meget mere værdi. Jeg tror, investeringen kan tjenes hjem,” siger han.
"Der er ingen tvivl om, at det er dyrt at frikøbe medarbejdere og hyre eksterne ind, men det havde været endnu dyrere at lade være."
Blandt initiativerne med det største økonomiske potentiale fremhæver han dem, som handler om at udnytte ressourcerne bedre. For eksempel:
At genbruge hårde hvidevarer i forbindelse med renovering og flytning
At genbruge jord fra byggeprojekter til rekreative områder
At afmontere hasper og andre reservedele fra kasserede vinduer, så der ikke skal købes nyt.
Medarbejderne havde blandt andet beregnet besparelsen ved at genbruge jorden fra ét enkelt byggeri til 850.000 kroner. Det er knapt halvdelen af det, som hele processen kostede. I praksis var det dog kun en tiendedel af jorden, der blev bevaret i den case, som John Junker Jepsen arbejdede med.
Projektet giver allerede værdi i Ringparken, hvor det har sat et synligt aftryk.
”Der er godt nok meget jord, men til sommer skulle det gerne stå i fuldt flor med blomster, bier, bakker og legeplads. Jeg håber, at al renovering fremover bliver gennemtænkt en ekstra gang for alle de bittesmå tiltag, vi kan lave,” siger John Junker Jepsen.
Selv små initiativer har stor værdi
Bæredygtighed skal ikke kun have en økonomisk værdi, for at det giver mening i boligselskabet. Nogle løsninger vil give stor økonomisk værdi på den lange bane. Andre små initiativer, som for eksempel at lave kvashegn i de grønne områder eller opsamle regnvand, har en bredere værdi end kroner og ører.
Derfor handler processen også om at ændre værdibegrebet og på, hvem der må definere det i hverdagen.
"Bæredygtighed er blevet et mere legitimt emne ved middagsbordet og til driftsmøderne. Det giver medarbejdertilfredshed og en anden kvalitet for lejerne."
”Medarbejdernes forslag får os til at tænke anderledes. Bæredygtighed er blevet et mere legitimt emne ved middagsbordet og til driftsmøderne. Det giver medarbejdertilfredshed og en anden kvalitet for lejerne. Det har samtidig en positiv indflydelse på vores rekruttering. Selv de hypoteser, der blev undersøgt og faldt til jorden, har en værdi. Så er det prøvet af.” forklarer bæredygtighedschefen.
Fra video til handling i hele boligselskabet
Det næste mål for Boligselskabet Sjælland er at udbrede initiativerne i afdelingerne. Det skal også være medarbejderdrevet og foregå via det beboerdemokrati, der er.
Selskabet har lavet en pixibog med alle videoerne og nogle korte tekster om dem. De bliver sendt ud til beboerbestyrelserne, som så kan forholde sig til dem og vurdere, om det er noget, de vil sætte i værk. Også her er det vigtigt, at det er båret af medarbejdere tæt på driften.
”Det, der kommer fra medarbejderne, plejer at være mere accepteret, når vi skal skalere på tværs af organisationen,” siger Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.
Bæredygtighedskonsulenterne, der satte det hele i gang, har stor ros til Boligselskabet Sjællands indsats.
”Ledelsen har været aktivt involveret og givet medarbejderne de nødvendige rammer og tid til processen. Og det er helt afgørende. En workshop gør det ikke alene. Der skal sættes ressourcer af til at følge op, og det er vigtigt, at de også har en strategi for at fastholde indsatsen,” siger Anne Møller Lagerberg.